NemID på tablets og smartphones
NETS og DanID lancerer pr. 1. juli 2014 en ny udgave af NemID, der bygger på Javascript i stedet for Java. Dermed er det slut med behovet for at have Java installeret på sin computer, for at kunne tilgå banken og SKAT online.
Det åbner store muligheder, for dermed bliver det muligt at anvende NemID på tablets og smartphones, der ellers tidligere ikke har understøttet Java – nårh ja, og samtidig skal man heller ikke længere huske at afvise installation af den irriterende Ask Toolbar, som har det med at snige sig ind sammen med Java opdateringerne.
Ovenstående betyder samtidig, at de nuværende cirka 270.000 brugere af Windows XP får levetidsforlænget ders IT udstyr. Det bliver nemlig også muligt for dem at bruge deres computer, selvom NETS anbefaler en opdatering.
Læs mere her: