Dataspecialisten Mobile Device Management
Har du set min telefon?
Ja, den er sort – men hvor er den?
Med hostede løsninger og adgang til virksomhedskritisk data i form af mail, SharePoint, OneDrive og lignende direkte på din smartphone, udgør den i sig selv en kritisk sårbarhed i infrastrukturen. Vi kunne forbyde smartphones, men det ville nok ikke falde i god jord. Omvendt kan Dataspecialisten Mobile Device Management holde styr på håndholdte enheder, uanset om de er drevet af Apple, Android eller Microsoft.
Med enkelte klik kan vi lokalisere din telefon og låse den. Finder du den, kan vi låse den op igen. Vi kan tømme den for data, vi kan skubbe WiFi og mail konfigurationer ud på den, og meget andet. Vi kan med andre ord sætte dig i gang, støtte dig og redde dig, når uheldet med din telefon er ude – også selvom du har glemt, hvor du har lagt den.